| | | |  | Få fordele af vores konsulent erfaring Få hurtig start op ved at trække på vore webCRM konsulenter. Blot et par timers konsulentassistance kan få dig i gang hurtigt og effektivt. Typisk har vore kunder haft fordel af hjælp til at:
* afgøre, hvilke felter der skal slås til og fra * hvilke nye felter der kræves * hvilke data typer, der skal anvendes * import af eksisterende data * hjælp til design af de første rapporter * opsætning af email master'e * kortlægning af salgs og leverance processen * definition af salgs pipeline og tilknyttede deadlines * integration til Jeres hjemmeside for at håndtere web forespørgsler * træning og opdatering af brugere, når og hvis påkrævet. | | | | | | | | |  | Funktioner i web CRM som vil forbedre kunderelationer og øge produktiviteten web CRM er nemt at anvende og sættes op på få timer. Det er nemt at anvende, fordi I selv bestemmer hvilke funktioner, der skal være synlige for jeres brugere, og fordi I selv vælger, hvilke ord og begreber, systemet skal anvende.
De mange integrerede funktioner i web CRM vil professionalisere jeres kommunikation med kunderne og øge effektiviteten. I kan slå funktionerne til og fra, hvis I ønsker at starte simpelt og senere udvide. Det er således nemt at løbende tilpasse konfigurationen i takt med, at jeres behov ændrer sig.
Læg de ord og betegnelser ind i web CRM, som I benytter i jeres virksomhed. Hvis kunderne er butikker kan I kalde dem det, eller I kan holde fast i at kalde dem kunder. Tilsvarende for tilbud og ordrer, hvis det hedder projekter og leverancer hos jer, ændrer I blot ordene én gang for alle.
I kan vælge helt at slå funktioner fra, hvis I ikke har brug for dem. Hvis I nu bare vil holde styr på kontakter og dele kalender, er der jo ikke grund til at se på systemets pipeline funktioner med tilbud og ordrer. Slå de unødvendige funktioner fra og åbn dem senere, når det bliver relevant.
I behøver ikke udfylde en masse felter, som I alligevel ikke har brug for. Slå de felter og funktioner fra, som I ikke skal bruge, så kan I altid slå dem til senere, efterhånden som jeres behov øges. Hvis I omvendt har brug for endnu flere felter, kan I tilføje nye som drop-down lister, dato- eller tekstfelter m.m.
I web CRM er der en række felter med drop-down lister, som de fleste virksomheder ønsker at anvende. Hvis det ikke er tilfældet hos jer, kan I fjerne dem, og I kan ændre indholdet i næsten alle drop-down lister.
I kan tilpasse skærmbilledet på web CRM, enten individuelt eller for alle jeres brugere. I kan ændre grafik og udseende, så det passer til jeres øvrige design og sætte jeres firma logo i toppen.
Når I har klaret opsætningen, så web CRM matcher jeres behov, kan I importere eksisterende data fra Excel eller lignende. Så mangler I bare at oprette de brugere, der skal anvende systemet – og I er i gang. Det hele behøver ikke tage mere end et par timer.
I kan tilpasse email skabeloner til jeres øvrige udtryk, så de ser professionelle ud. I kan også sende emails som masseudsendelse, stilet direkte til den enkelte kunde. I kan bruge web CRM til at lave en Word eller pdf master, hvor I fletter tekster ind i dokumenter blot ved tryk på en knap.
I kan skabe jeres egne rapporter – for eksempel over mødestatistikker for en given periode, hvor mange tilbud der er lavet, eller hvor effektive sælgerne er. Alle rapporter giver jer mulighed for at eksportere data til Excel, og alle udtræk kan umiddelbart bruges til en email kampagne.
Alt i web CRM er online og webbaseret. Ingen installation af software. Internet adgang er det eneste krav. | | | | | | | | |  | Web baseret CRM Web baseret CRM, hosted CRM, on-line CRM, cloud computing, Software as a Service og Software on Demand er alle betegnelser for det samme koncept. Sikker adgang til dit webCRM system fra enhver computer, overalt og til hver en tid.
Det eneste, du behøver for at anvende webCRM er en PC/Mac med internet adgang. Du skal ikke installere software og der er ikke nogen bekymriner med pålidelighed, synkronisering af data, deling af information, vedligehold, opgradering eller back-up. Du kan bare logge på webCRM og begynde dit arbejde.
Du ejer dine egne data i dit webCRM system. Hvis du på et tidspunkt skulle ønske ikke længere at arbejde med webCRM, kan du nemt eksportere dine data til Excel eller tekst filer og så importere det over i et andet system. | | | | | | | | |  | Bevar dine data sikre Dine data er sikre hos webCRM. Faktisk er de mere sikre end med de fleste in-house applikationer. Overvej blot hvor mange informationer, der ligger på Jeres PC'ere og hvad der kan ske, hvis de bortkommer.
Vores servere står hos en af Danmarks største og sikreste hosting leverandører og overvåges døgnet rundt. Serverne opdateres altid med det senest tilgængelige sikkerheds software.
Yderligere sikkerhed sikres af et antal kraftige Cisco routere og to hardware baserede stateful-inspection firewalls samt 2 centrale layer3 swithches.
Serverne har to redundante 1 Gbyte internet fiber forbindelser og dubblerede strøm forsyninger og brand beskyttelse. En 160 KW diesel generator står endvidere klar som stand-by, hvis strømmen skulle gå.
Data lagres med raid disk teknologi med en daglig back-up til en sekundær lokation. Vi anvender https secure socket layer for at sikre kryptering af al kommunikation.
I webCRM systemet kan de autoriserede brugere konfigurere yderligere sikkerheds niveauer, indbefattende: * Oprettelse af op til 90 sikkerheds niveauer * Gruppering af brugere med samme rettigheder * Forhindring af adgang til data udfra territorier/distrikter og ansvarlig * Begrænsning af adgang til visning, rediger eller sletning * Begrænsning af adgang til menuer, moduler og hjælpefunktioner * Begrænsning af adgang til rapporter og eksport af data. | | | | | | | |
| | |